Genbrug og genanvendelse er begreber, der ofte bliver brugt i flæng, som om de betyder det samme. Det er dog ikke tilfældet, og forskellen på dem er relevant at kende i forbindelse med SorTex-projektets fokus på sortering og genanvendelse af tekstilaffald.
Denne artikel forklarer forskellen på genbrug og genanvendelse, og gennemgår begreberne upcycling, recycling og downcycling.
Når kommuner og affaldsselskaber sorterer tekstil, sker det efter affaldshierarkiet, hvor målet er, at de kasserede tekstiler i videst muligt omfang anvendes som ressourcer fremfor at blive deponeret som affald.
Affaldshierarkiet har fem forskellige trin, som affaldet sorteres efter, med det formål at affaldet placeres på det højest mulige trin i hierarkiet.
Man vil altså helst forebygge, at produkter overhovedet bliver kasseret som affald (trin 1) og undgå, at affaldet bliver deponeret (trin 5), hvor det ingen nytte gør. Men hvad er forskellen imellem trin 2 (genbrug) og trin 3 (genanvendelse)? Det ser vi nærmere på i de følgende afsnit.
Direkte genbrug (trin 2 i affaldshierarkiet) er den proces, hvor den samme genstand bruges til det samme formål flere gange. I tilfældet med tekstiler, handler det om de tekstiler, der er gode nok til at blive afleveret til genbrugsbutikkerne og få ny ejer, når man selv er færdig med at bruge dem. Det kan også være tekstiler, der først kræver en mindre reparation, men som derefter kan bruges af andre.
Genanvendelse ligger på trin 3 i affaldshierarkiet - imellem direkte genbrug og energiudnyttelse. Genanvendelse dækker over den proces, hvor genstanden tager ny form og omdannes til nye produkter. Indenfor tekstilverdenen vil genanvendelse være relevant, når tekstiler, der ikke kan genbruges, bruges til at skabe nye produkter eller materialer, der herefter kan gensælges. Det kan være som nyt tøj, viskestykker, tæpper og klude, eller andre former for materiale som f.eks. isolering og akustikpaneler.
Genbrug (trin 2) er dog at foretrække fremfor genanvendelse, da man ved genbrug ikke skal bruge ressourcer på at omdanne tekstilet til noget andet.
Hvis tekstilresterne hverken er egnet til genbrug eller genanvendelse, kan de i mange tilfælde benyttes til energiudnyttelse (trin 4 i affaldshierarkiet.) Her udnyttes tekstilaffaldet i produktionen af grøn strøm og fjernvarme. Dette er ikke lige så godt som genbrug eller genanvendelse, men det er klart bedre end deponi (trin 5 i affaldshierarkiet), hvor affaldet ingen nytte har og kun er en klimabelastning.
Udover begreberne genbrug og genanvendelse hører man også ofte om upcycling, recycling og downcycling. Det er alt sammen begreber for måder at anvende kasseret materiale som f.eks. tekstiler på.
Ved upcycling behandler og bearbejder man et produkt, så det får en højere værdi, end det havde før. Upcycling kan være, når rester fra tøj bruges til at skabe nyt tøj.
Recycling vil sige, at produktet bliver genbrugt på en måde, hvor det både fastholder sin oprindelige værdi og form.
At downcycle er det modsatte af upcycling. Det vil sige, at produktet bliver bearbejdet og omdannet til et nyt produkt, som har mindre værdi end det oprindelige produkt. Det kan være, når rester fra tøj anvendes til produktion af karklude, tæpper eller viskestykker. Det kan lyde som en mindre god løsning end upcycling, men da det ikke er alle tekstilrester, der egner sig til upcycling, har vi stadig brug for downcycling, da det er bedre end at smide tekstilet ud.
