I SorTex støder vi sommetider på begrebet ”problemfraktioner". Problemfraktioner er betegnelsen for de tekstiler, der bliver indsamlet, men som der i dag ikke findes en afsætningskanal eller genanvendelsesmetode for. Disse fraktioner er en stor udfordring, da de ofte vil ende på deponi eller forbrænding.
Denne artikel giver eksempler på problemfraktioner, og hvordan håndteringen af dem opleves på sorteringsanlæggene.
Èn problemfraktion er våde tekstiler, som udgør et problem, da de mugner og dermed udgør en sundhedsrisiko. Derudover kan blot ét muggent stykke tekstil i en container ødelægge det øvrige tekstil i containeren, så dette ikke kan genanvende. Som det er nu, er det for ressource- og energikrævende at tørre våde tekstiler, og der er dermed ikke andet at gøre med det våde og ubrugelige tøj, end at sende det til forbrænding.
Flerlagstekstiler er også problematiske. Et godt eksempel på flerlagstekstiler kan være meget af det overtøj, vi går med - for eksempel jakker. En vinterjakke vil typisk bestå af flere forskellige slags tekstiler. Der vil ofte både være et nylonlag yderst, en membran, der gør jakken vind- og vandtæt, og en padding, der gør jakken varm og behagelig at have på. Denne blanding af tekstiler gør, at de forskellige elementer bliver svære at skille fra hinanden og dermed svære at sortere i korrekte fraktioner til genanvendelse.
Christian Bach Søndergaard, virksomhedskonsulent i Erhvervsrådet Herning- og Ikast-Brande, og partner i SorTex, fremhæver ligeledes meget af vores sportstøj som en udfordring. Han forklarer, at der i denne type komfortable og elastiske tøj ofte er brugt store mængder elastan, som er syntetisk gummifiber, der giver tøjet elasticitet og fleksibilitet. Problemet er bare, at der endnu ikke er fundet ode metoder til at adskille elastan fra andre tekstilmaterialer, såsom bomuld og polyester.
Christian Bach Søndergaard uddyber, at man kan tale om en grænseværdi på cirka 5%. Hvis det kun drejer sig om 5% elastan eller mindre, og 95% andet materiale, ville det i de fleste tilfælde godt kunne genanvendes, men så snart det kommer over denne grænseværdi, findes der indtil videre ingen genanvendelsesmetoder.
På sorteringsanlægget NewRetex i Rødkærsbro sorterer man tekstilaffald til genanvendelse - efter farve og materiale - ved hjælp af ny robot- og sensorteknologi. De modtager ofte store mængder af både flerlagstekstiler og tøj med store mængder elastan i. Dette er en stor udfordring, da disse tekstiler ofte vil ende på deponi eller forbrænding på grund af manglende genanvendelsesmuligheder.
Ifølge Frederik Søby, udbudskoordinator hos NewRetex, er der et stort arbejde i gang, med henblik på at finde kemiske metoder til genanvendelse af især elastan. Han understreger dog, at der kommer til at gå flere år, før det bliver noget, der kan opskaleres og udbredes i stor skala.
Frederik Søby fremhæver, udover elastan og flerlagstekstiler, især de våde tekstiler som en stor problemfraktion, de ofte modtager. Hos NewRetex estimerer de, at 14-15 % af det tekstil, de modtager, er vådt. Derfor håber man hos NewRetex at SorTex-projektet vil medvirke til mere oplysning og en større bevidsthed hos borgere og kommuner om, hvordan tekstilaffald skal smides ud, indsamles og håndteres. Derved vil man i højere grad undgå våde tekstiler, eller at tekstiler bliver sorteret forkert og ender i småt brændbart, selvom de kunne have været genanvendt.
