Projekt SorTex

Borgerne spiller en stor rolle, hvis vi skal indsamle tekstilaffald klogt og korrekt

Hvis vi skal skabe de allerbedste forudsætninger for genanvendelse af tekstilaffald, starter det hele hos borgerne. For at kunne genbruge og genanvende mest muligt tekstilaffald, er det vigtigt, at alle borgere får en forståelse for, at deres tekstilaffald kan blive en ressource fremfor affald, hvis det sorteres rigtigt, og hvordan det gøres i praksis. Det kræver tydelig og målrettet kommunikation.

Hvis vi skal skabe de allerbedste forudsætninger for genanvendelse af tekstilaffald, starter det hele hos borgerne. For at kunne genbruge og genanvende mest muligt tekstilaffald, er det vigtigt, at alle borgere får en forståelse for, at deres tekstilaffald kan blive en ressource fremfor affald, hvis det sorteres rigtigt, og hvordan det gøres i praksis. Det kræver tydelig og målrettet kommunikation.

Behov for mere oplysning til borgerne

På Sorteringsanlægget NewRetex i Rødkærsbro sorterer man tekstilaffald til genanvendelse ved hjælp af robot- og sensorteknologi. De modtager tekstilaffald fra 13 kommuner i Danmark - dvs. omkring 20% af den danske befolkning. Hos NewRetex oplever man i høj grad, hvordan tekstil, der er blevet smidt ud forkert, komplicerer sorteringsprocessen og genanvendelsesmulighederne.

 

Udbudskoordinator ved NewRetex, Frederik Søby, fortæller om undersøgelser, der viser, at hver borger genererer cirka 7 kilo tekstilaffald om året i Danmark. Men på NewRetex modtager de kun 1,7 kilo pr. borger. Derfor må der, ifølge Frederik Søby, findes store mængder tekstiler, som eksempelvis er røget i småt brændbart, selvom det kunne have været genanvendt. Desuden oplever man hos NewRetex, at cirka 14% af de indsamlede tekstiler er våde eller mugne, og derfor ikke kan genanvendes.

 

Frederik Søby mener, at dette kalder på mere oplysning til borgerne om, hvordan tekstiler skal smides ud og sorteres korrekt. Han uddyber, at dårlige historier i pressen om affaldshåndtering, der ikke har fungeret, får borgerne til at stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet nytter noget at sortere sit tekstilaffald.

 

Derfor mener han, at det er nødvendigt at få flere af de gode historier frem i lyset. Desuden ligger der en opgave i tydeligt at kommunikere, hvordan man som borger er en del af løsningen på et globalt problem, hvis man sorterer sit tekstilaffald korrekt, og hvordan man helt lavpraktisk skal gøre det.

 

I Aulum har man gode erfaringer

Én af de gode historier kommer fra den lille by Aulum udenfor Herning. Her har man gode erfaringer med netop tydelig kommunikation og borgerinddragelse i forbindelse med indsamling og sortering af tekstilaffald.

I 2021 indgik Genbrug og Affald i Herning Kommune som projektpartner i pilotprojektet 'Tekstilsymbiosen'. Projektet blev ledet af Lifestyle & Design Cluster og havde to formål. At sikre bedst mulig udnyttelse af tekstilressourcer, og at samarbejde med lokale virksomheder om at afprøve nye innovative løsninger i jagten på nye forretningsmodeller for tekstilaffald.

 

Som en del af dette projekt igangsatte man i november 2021 et forsøg i Aulum. Forsøget gik ud på at teste en ny måde at sortere og komme af med tekstilaffald, som forhåbentlig ville være både praktisk og gennemskuelig for borgerne i Aulum. Genbrug og Affald i Herning Kommune lånte 7 containere af Røde Kors, som blev stillet op ved siden af de allerede eksisterende containere til genbrugstekstiler.  Alle containere blev herefter beklædt med piktogrammer, der viste, om containeren var til genbrugstøj eller til tekstilaffald til genanvendelse. Dermed ville borgerne nemt og hurtigt kunne komme af med både deres genbrugstøj og deres tekstilaffald samtidig. 

 

Udover selve forsøget lå der et stort arbejde hos Genbrug og Affald i Herning Kommune i at få kommunikeret formålet med forsøget ud til alle borgere i Aulum. Line Fyrstenborg, miljøformidler ved Genbrug og Affald, fortæller, at man tog mange forskellige værktøjer i brug for at nå ud til flest mulige borgere. Der blev blandt andet husstandsomdelt hængere på skraldespande i hele Aulum. Derudover blev der skrevet opslag på lokale Facebook-grupper og sendt information om forsøget ud til de borgere i Aulum, der var tilmeldt kommunens SMS- og mailservice. Man gik dog også mere utraditionelle veje og valgte at uddele romkugler på Rema 1000's parkeringsplads, hvor man fortalte om forsøget, og at holde oplæg på mellemtrinnet og i udskolingen på Aulum skole.

 

81 % tekstil blev sorteret korrekt 

Forsøget og den tydelige kommunikation til borgerne i Aulum viste sig at bære frugt. Da forsøget blev afsluttet i februar 2022 målte man rigtig flotte resultater. I hele forsøgsperioden blev der indsamlet i alt 3524 kilo tekstil. Det blev opgjort, at 81% af tekstilerne var sorteret korrekt. 6% var genbrugstøj, der var kommet i containeren til tekstilaffald, og endeligt var 13% uegnet til genanvendelse.

Forsøget i Aulum viste altså, at borgerne generelt udviste en god forståelse for forskellen på genbrugstøj og tekstilaffald til genanvendelse, og et opfølgende spørgeskema bekræftede, at langt de fleste borgere var positivt indstillet overfor at skulle begynde at sortere tekstilaffald. Aulumprojektet blev dermed en positiv fortælling, der forhåbentlig kan inspirere andre og give idéer til nye metoder, der kan arbejdes videre med.

 

Hvis du vil læse mere om projektet i Aulum, kan du finde det her.